En god aften ved bålet begynder ikke med en tændstik, men med et par enkle beslutninger. Den første er altid, hvor man må lave bål - og derfra videre: hvad man må brænde, hvordan man tager højde for vinden, og hvordan man til sidst slukker ilden ordentligt. Beredskabsstyrelsens regler (på estisk) er ikke indviklede, og de fleste kan koges ned til én tanke: ilden skal være under din kontrol fra start til slut.
Hvor må man lave bål?
Bål må man lave på egen grund eller med grundejerens tilladelse, på et ordentligt bålsted, der ligger i sikker afstand fra bygninger og andet brændbart materiale. Et lille bål på op til en meter i diameter skal holdes mindst 8 meter fra enhver bygning og ethvert oplag af brændbart materiale. Et større bål og et offentligt bål kræver allerede 15 meter. I skoven må man kun lave bål på markerede steder, for eksempel RMK's bålpladser. Før optænding er det også værd at se kommunens forskrifter igennem, som kan sætte strengere begrænsninger.
På en træterrasse eller en altan laver man ikke åben ild - dér hører kun en grill til, hvis brugsanvisning tillader det.
Sikre afstande og perioden med brandfare
Om sommeren udråber beredskabsstyrelsen ofte en periode med brandfare. Så skal bålet være endnu længere fra skoven - beredskabsstyrelsen anbefaler mindst 20 meter. Gælder der en periode med høj brandfare, er åben ild, grilning og bål i naturen forbudt selv på steder, der er forberedt til det. Da situationen ændrer sig med vejret, så tjek den aktuelle status før du tager af sted på beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Hvad må man brænde i bålet?
I bålet hører kun naturligt, ubehandlet træ. I et bål i havehjemmet må man også brænde pap og papir. Alt andet - malet eller imprægneret træ, plast, husholdningsaffald - giver giftig røg og hører til på lossepladsen, ikke i bålet. At brænde tørt græs er forbudt i Estland året rundt: tørt græs fænger lynhurtigt, og ilden breder sig, før du når at reagere.
God praksis når man laver bål
Ryd før optænding området omkring bålstedet for tørt græs, blade og grene, og afgræns stedet med sten eller en jordvold. Lav kun bål i stille vind og hold øje med vindretningen, så gnister ikke føres hen til en bygning, skoven eller brændbart materiale. Inden for rækkevidde skal der være et slukningsmiddel - en spand vand eller en ildslukker.
Åben ild efterlades ikke et øjeblik uden opsyn - hold børn og dyr på sikker afstand. Ved et større sankthansbål anbefaler beredskabsstyrelsen at udpege en særlig bålvagt, der holder øje med ilden fra optænding til slukning. Skulle ilden komme ud af kontrol, så ring straks til alarmnummeret 112.
Hvordan slukker man et bål rigtigt?
At flammen forsvinder betyder ikke endnu, at ilden ikke kan blusse op igen - glødende aske kan blusse op på ny i et vindstød. Sluk ilden helt, før du går. Rør rundt i asken med en ildrager og vend den, så glødende kul ikke er skjult under asken. Først da er bålet virkelig slukket. Af egen erfaring kan vi sige, at et bål lavet i et bålfad blussede op igen næsten 12 timer senere, fordi der var kul skjult under asken.
Et bålfad, der gør sikkerheden lettere
Mange af disse regler bliver lettere, når du har et ordentligt bålfad. Det begrænser gnistflugten og beskytter jorden mod varmen, så ilden bliver, hvor du lavede den. Se nærmere hvorfor netop dette bålfad er særligt.
Og et bålfad er ikke kun til dig selv. Det er også en meningsfuld gave, der kan gøres personlig med en gravering eller et firmalogo - læs hvordan du gør et bålfad til en gave. Og leder du efter dit første bålfad, hjælper vores guide om hvad man skal være opmærksom på ved valget.
Bålfad „Lehesära“
Du tænder bålet, og mønstret vågner til live: bladenes skygger begynder at danse overalt, vennerne rykker stolene tættere på, og ingen har længere travlt med at komme nogen steder.